Samtiden og Kirken

LÆS om Levnedsforløb - Familieforhold - Filosofi

Romantikken

Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling

1775 - 1854
Professor i Jena, Würzburg og fra 1841 Berlin. Tysk filosof med tilknytning til den tyske romantik og idealisme i 1800-tallet.

Schellings idéer bygger på Fictes* idé om en verdensskabende bevidsthed. Alt i tilværelsen er ånd på et bestemt udviklingstrin. *(Johann Gottlieb Fichte, 1762 - 1814)

Naturen udgør således et sammenhængende system, hvor det lavere trin kan ses fra et højere. Vi kan derfor forstå naturen, fordi vi er ånd på et højere trin.

Schelling søger enheden i modsætninger, som han mener kun er tilsyneladende og forsvinder, når vi betragter naturen som et sammenhængende system.

Kierkegaard hørte Schellings forelæsninger i Berlin og fandt, at de var uden værdi. I et brev til en ven skrev han: "Han vrøvler grænseløst både i ekstensiv og intensiv forstand".

Georg Wilhelm Friedrich Hegel

1770 - 1831
Tysk filosof og det største navn indenfor 'romantikken'.

Født i Stuttgart som søn af en velhavende embedsmand. Studerede teologi ved universitetet i Tübingen, men blev allerede i ung alder grebet af den græske litteratur og middelalderlig mystik.

Hegel kom i 1801 til Jena (romantikkens højborg), hvor han virkede som privatdocent.

Hegels filosofiske program

'Den absolutte idealisme' er et afrundet tankesystem, som er opstillet af Hegel: På grundlag af spekulative overvejelser kan alle filosofiske spørgsmål løses uden at tage erfaringen til hjælp. (Dvs. det modsatte synspunkt af nutidens krav om 'videnskabelige' undersøgelser, før man konkluderer noget).

Kierkegaards Filosofi

Som et gennemgående tema i forfatterskabet stiller Søren Kierkegaard krav om det enkelte menneskes personlighedsdannelser indenfor dets væsens muligheder.

Der er tre vigtige "stadier på livets vej":

det æstetiske, det etiske og det religiøse

Hans "stadier" er livsindstillinger, måder at tage tilværelsen og leve livet på. De er undergivet den frie viljes valg.

Stadierne er bestemmende for, hvordan man oplever verden og de begivenheder, der indtræffer. Det er ikke sådan, at man skal gennem- leve stadierne i en bestemt rækkefølge.

Ved en frivillig beslutning vælger man sig selv. I et "spring" overtager man ansvaret for sit eget liv og bliver derved i egentligste forstand eksisterende som menneske.

Det kræver mod og beslutsomhed at foretage dette spring, hvis man forfejler det, er man ikke længere i overenstemmelse med sig selv, og dette får livsangsten til at blusse op i et blussende bål.

Stadierne

Det æstetiske stadie

I det første bind af "Enten - eller" møder læseren to æstetikere: For dem begge var nydelsen det vigtigste i livet. Det var inden for denne 'sfære', at de eksisterede.

Den ene kaldes "A" og for ham var der tale om direkte nydelse, mens det hos den anden "Johannes Forføreren" var en dæmonisk stemning, som han helt bevidst lod gå ud over andre uden at føle dårlig samvittighed. Æstetikerne kan dog opleve voldsomme stemningssvingninger fra den højeste glæde til den dybeste tristhed.

I andet bind understreges det, at den æstetiske livsform aldrig kan føre til andet end fortvivlelse. Gennem denne fortvivlelse kan man dog nå frem til den etiske livsform, som bedst udfoldes i ægteskabet, men som især kræver at den enkelte træffer et valg.

Det etiske stadie

"Det der træder frem af mit Enten-Eller, er det etiske. Der er derfor ikke tale om valget af noget, ikke tale om realiteten af det valgte, men realiteten af det at vælge ... Jeget vælger sig selv ....

Han bliver ikke en anden end før, men han bliver sig selv; bevidstheden slutter sig sammen og han er sig selv...

Thi det store er ikke at være dette eller hint, men at være sig selv; og det kan ethvert menneske, når han vil det"

Det etiske udelukker ikke altid det æstetiske, men som det senere slås fast, slår heller ikke den etiske livsholdning til.

Det religiøse stadie

Det tredie stadium er det religiøse. Troen er det centrale på dette stadium. Det, der giver livet værdi og skønhed.

SK tolker det religiøse som den personlige hengivelse i det religiøse paradoks: At løftet om den evige glæde og frelse hviler på en fornuftsstridig og ubeviselig historisk hændelse for 2000 år siden.

At leve i syndserkendelse og anger, hvert øjeblik føle livet som en glæde, leve det som den, der ikke har nogen medfødt ret til det og i ydmyghed og kærlighed stå urokkelig fast i lidelsens storme, først det giver livet dybde, alvor og inderlighed.

"Troen er den højeste lidenskab i et menneske. Der er måske i hver slægt mange, der end ikke komme til den, men ingen kommer videre".

Sidestart